Opslag

skind rimer på skin

Ud af det friskeste forfatterskolekuld træder Casper Gisselmann Christiansen (CGC) med Morgensolen . Eller træder er måske så meget sagt. Putter sig. Debutanten, der er 29, men fint kunne være 22, har skrevet en lille digtsuite på 77 sider med 10-25 ord pr. side. Det forknyt sansende jeg vil helst gemme sig under dynen med et du. Et sted hedder det karakteristisk: "der er noget fuldstændigt ved at se/ sårbarheden som en modstand" og et andet sted: "jeg vil gerne have at mit hjerte ikke kun er mit." Her er modalverbet blødt som smør. Rundtom findes naturen: træerne, grenene, bladene, regnen, månen, jorden, havet, himlen, skyerne, fuglene, sneen, græsset, mælkebøtterne, hyldeblomsterne, rababerbladene, tidslerne, hestene og en "vintertynd hjort". Hænderne prøver at række ud, men "sommeren flyttes af fuglene". Naturen er sin egen, selv om "mændene" ikke har fattet det. De er altid i flertal, mændene, en aktiv flok på lur eller i det mindst...

in thailand no shakespeare

I begyndelsen går det godt. Tom bor med mor og far i en treethalvtværelses i Greve. Lavalampe, citronmåne og badminton i den lokale hal. Sval middelklasse. Far er bibliotekar og leksikal spasmager med et abesmil. Han er god til geografi og kan stoppe en asparges langt ned i halsen uden at slippe grebet om den. Mor er keramiker og moragtig. Men far får job på Lolland, og familien køber et nedlagt landbrug. Herfra går alt galt. Jens Vilstrup har skrevet en ungdomsroman for midaldrende mænd, Lalandia som den lavere middelklasses foretrukne feriemål og Lolland på latin. Bogen er et krydsklip i krampagtig præsens mellem Toms barndom på landet og hans intense søgen i Thailand efter broren Nick som ung voksen. Alle er tykke og svedige. Fodboldtræneren har vom. Brugsdamen har  “ fedtfolder på halsen ”, f edtet  “ dirrer ”  på den thailandske receptionists overarme. Det skorter hverken på akne, skæl eller nopret hud. Bogen er som andre udkantsskildringer skrevet efter Lolland-Thai...

kedelig dødsgallop

At læse Søren Ulrik Thomsen er som at tale med en dannet onkel fra fortiden. Tonen er livsklog, nostalgisk og crazy forhippet på at finde mening. Her taler Det Store Digter-jeg om de mindste ting: en hårnål, en køledeskkylling, en kat, der hedder Kis. Som om verden bliver større af at blive gjort lille. Formfuldendt og uengageret. Her går verden op. Det gælder også mesterens nyeste, erindringsessayet Store Kongensgade 23 , der kredser om et års tid (1972-73), hvor Thomsen boede på den nævnte adresse med sin bankassistentfar, to brødre og den humoristiske, læsende og psykotiske mor. Familien er kommet til København fra den sjællandske provins. Langhårede teenage-Thomsen flytter hurtigt videre, mens resten af familien bliver boende en håndfuld år. Lejligheden bliver anledning til at erindre ungdommen: forelskelserne, musikken, filmene, psykoanalyserne. Og morens mange indlæggelser. Store Kongensgade 23  er fyldt med sympatiske digressioner, som når Thomsen harcelerer præsentabelt ove...

velkommen

Det her er min blog. Jeg anmelder ny dansk litteratur, både den smalle, fede, tynde og geniale.