At læse Søren Ulrik Thomsen er som at tale med en dannet onkel fra fortiden. Tonen er livsklog, nostalgisk og crazy forhippet på at finde mening. Her taler Det Store Digter-jeg om de mindste ting: en hårnål, en køledeskkylling, en kat, der hedder Kis. Som om verden bliver større af at blive gjort lille. Formfuldendt og uengageret. Her går verden op. Det gælder også mesterens nyeste, erindringsessayet Store Kongensgade 23 , der kredser om et års tid (1972-73), hvor Thomsen boede på den nævnte adresse med sin bankassistentfar, to brødre og den humoristiske, læsende og psykotiske mor. Familien er kommet til København fra den sjællandske provins. Langhårede teenage-Thomsen flytter hurtigt videre, mens resten af familien bliver boende en håndfuld år. Lejligheden bliver anledning til at erindre ungdommen: forelskelserne, musikken, filmene, psykoanalyserne. Og morens mange indlæggelser. Store Kongensgade 23 er fyldt med sympatiske digressioner, som når Thomsen harcelerer præsentabelt ove...
Ud af det friskeste forfatterskolekuld træder Casper Gisselmann Christiansen (CGC) med Morgensolen . Eller træder er måske så meget sagt. Putter sig. Debutanten, der er 29, men fint kunne være 22, har skrevet en lille digtsuite på 77 sider med 10-25 ord pr. side. Det forknyt sansende jeg vil helst gemme sig under dynen med et du. Et sted hedder det karakteristisk: "der er noget fuldstændigt ved at se/ sårbarheden som en modstand" og et andet sted: "jeg vil gerne have at mit hjerte ikke kun er mit." Her er modalverbet blødt som smør. Rundtom findes naturen: træerne, grenene, bladene, regnen, månen, jorden, havet, himlen, skyerne, fuglene, sneen, græsset, mælkebøtterne, hyldeblomsterne, rababerbladene, tidslerne, hestene og en "vintertynd hjort". Hænderne prøver at række ud, men "sommeren flyttes af fuglene". Naturen er sin egen, selv om "mændene" ikke har fattet det. De er altid i flertal, mændene, en aktiv flok på lur eller i det mindst...
Hej Aisha. Vil gerne i kontakt med dig og har sendt en mail. Vh Anders Johansen, DR
SvarSlet