in thailand no shakespeare
I begyndelsen går det godt. Tom bor med mor og far i en treethalvtværelses i Greve. Lavalampe, citronmåne og badminton i den lokale hal. Sval middelklasse. Far er bibliotekar og leksikal spasmager med et abesmil. Han er god til geografi og kan stoppe en asparges langt ned i halsen uden at slippe grebet om den. Mor er keramiker og moragtig. Men far får job på Lolland, og familien køber et nedlagt landbrug. Herfra går alt galt. Jens Vilstrup har skrevet en ungdomsroman for midaldrende mænd, Lalandia som den lavere middelklasses foretrukne feriemål og Lolland på latin. Bogen er et krydsklip i krampagtig præsens mellem Toms barndom på landet og hans intense søgen i Thailand efter broren Nick som ung voksen. Alle er tykke og svedige. Fodboldtræneren har vom. Brugsdamen har “ fedtfolder på halsen ”, f edtet “ dirrer ” på den thailandske receptionists overarme. Det skorter hverken på akne, skæl eller nopret hud. Bogen er som andre udkantsskildringer skrevet efter Lolland-Thai...